
Dansk Markedsanalyse Dag, DMD, vil finde sted den 5. maj 2011, og vi vil gerne give dig mulighed for at tale ved denne lejlighed. Alt er velkomment: Spændende nye metoder, overraskende resultater eller bare helt nede på jorden beviser for, at markedsanalyse gør livet bedre og lettere. I år vil vi specielt gerne høre om formidling og implementering af undersøgelsesresultater i kundeorganisationer, om undersøgelser om (eller i) sociale medier, om consumer insight, og om data mining. Men vi er interesseret i andet også.
DMD er det perfekte sted til at præsentere hvad du og dit firma kan. Du vil møde købere, udbydere, udenlandske deltagere, talere og udstillere. Der var mange, der prøvede at komme ind i programmet i 2010, og vi var nødt til og sige nej til flere gode forslag. Derfor anbefaler vi, at du prøver at beskrive helt præcist, hvad det er du vil tale om, og hvorfor dette er særlig interessant for tilhørerne.
Det er en fordel, hvis din præsentation er brugbar i praksis, også for mindre erfarne researchere, købere og leverandører blandt publikum. Vi er specielt interesseret i oplæg som er udarbejdet af købere og udbydere i fællesskab. Salgstaler vil ikke blive accepteret som præsentationer, men der vil være rig lejlighed til at udstille i forbindelse med arrangementet.
Vi skal have en kort beskrivelse af hvad du vil tale om senest den 10. februar 2011, sammen med en kort beskrivelse af taleren/ talerne. Brug af ny teknologi og moderne media – i præsentationen og i synopsis – vil blive værdsat, og forslag i form af et video-clip med taleren/talerne vil blive bedømt positivt.
Send dit oplæg til henrik@juv.nu. Senest den 15. marts vil du få besked, om dit oplæg er accepteret, og i så fald skal vi have din præsentation senest den 1. april 2011.
Udvælgelsen til DMD vil blive foretaget af et udvalg bestående af erfarne danske markedsanalytikere, under ledelse af mig (erfaren konferencearrangør og –deltager).
Velkommen til Dansk Markedsanalyse Dag, som her fra 2011 arrangeres af Huset Markedsføring og Henrik Hall.
Henrik Hall
JUV
henrik@juv.nu
+46-708-944624